unisportShop2017

Zidane om Benzemas hattrick: Hans niveau overrasker mig ikke

Zidane pressemøde 220419

Selvom Karim Benzema begejstrede Santiago Bernabéu med et flot hattrick i gårsdagens kamp og i tillæg har scoret otte mål i Real Madrids seneste fem kampe, skal der imidlertid mere til, før Zinedine Zidane bliver overrasket over den franske angribers kvaliteter.

- Benzema tror på sig selv og han ved, at man altid kan gøre tingene bedre, hvorfor han altid forsøger at forbedre sig, så det overrasker mig ikke, at han scorede et hattrick, indleder Real Madrid-træneren sin pressekonference ifølge marca.com.

- Han fik også god hjælp fra holdet i går, herunder Asensios indlæg og Vallejos tackling, der var fænomenal.

Bale fik ikke den varmeste velkomst af Real Madrids hjemmepublikum, da han blev skiftet ind til store mishagsytringer med 20 minutter tilbage kampen, hvilket Zidane var noget uforstående overfor på gårsdagens pressemøde efter kampen.

- Det ærgerlige er, at han havde en chance for at score og jeg havde gerne set Gareth putte bolden i nettet, siger franskmanden.

- Som jeg hele tiden har sagt, vil jeg ikke svare på spørgsmål om de enkelte spilleres fremtid, men jeg forstår ikke, hvorfor man valgte at pifte ad Bale og klappe af Isco. 

Zidane knyttede også en kommentar til Brahim, der ikke har fået ret meget spilletid indeværende sæson.

- Brahim er god, men det vidste jeg allerede. Jeg kan godt lide, at han søger mod mål, når han har bolden, bruger begge fødder og spiller godt sammen med sine holdkammerater, siger Zidane om den unge spanier, der ikke er blevet levnet mange chancer på banen i sin første halve sæson i Real Madrid.

- Og ligesom Gareth, så var det også ærgerligt, at han ikke scorede på den chance, som han havde. 

Benzema efter gårsdagens kamp: Det er op til klubben, om der skal hentes en 9'er mere

Benzema fejring 220419

Der har været meget snak om Frankfurts målfarlige serbiske angriber i de spanske medier på det seneste, og en handel mellem tyskerne og Real Madrid skulle være tæt på.

Det er imidlertid ikke noget, som Real Madrids franske angriber, Karim Benzema, fokuserer på, da der er vigtigere ting at bruge sin energi på.

- Det er op til klubben at bestemme (om der skal hentes en ny angriber, red.). Jeg er mere interesserede i mine opgaver på banen og hvordan jeg kan hjælpe holdet på den bedst mulige måde, siger Benzema ifølge marca.com.

Og selvom der skulle blive handlet ind til angrebsposten i sommerens transfervindue, har Benzema ingen planer om at forlade Real Madrid.

- Jeg spiller for den bedste klub i verden, så selvfølgelig bliver jeg i Real Madrid, siger franskmanden.

Benzema har spillet godt hele sæsonen, men særligt efter Zinedine Zidane overtog styringen. Således har Real Madrids 9'er scoret otte mål i de seneste fem kampe, og han er da også glad for at have sin landsmand tilbage på bænken.

- Zidanes tilbagekomst til klubben har betydet så meget. Alle er glade for ham og vi ser meget frem til næste sæson, siger Benzema.

Benzema har scoret 30 mål og lavet 10 assists i 50 kampe for Real Madrid i indeværende sæson, der har været en af franskmandens bedste til dato i den spanske hovedstad.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.